Mit foto
Navn: Signe
Sted: Frederiksværk, Denmark

Jeg hedder Signe. Jeg er mor til Hans (2005) og Ane (2007) og arbejder til daglig som kvalitetschef på en medicinalvirksomhed. Når jeg har tid holder jeg af at bage og lave mad. Denne blog handler primært om at lave kager. Og så selvfølgeligt om at pynte dem. Mest af alt fordi det giver glæde, fornøjelse og udfordring.

fredag den 29. januar 2010

Kreativ blogger


Jeg har fået en kreativ blogger pris af Grith, som ud over at have en interessant blog også er et fint menneske, som jeg har mødt et par gange i kraft af fælles hobby (kagenørdleri, hvis man kunne være i tvivl). Med prisen følger en forpligtelse til at linke til giveren og til at fortælle syv ting om sig selv og det synes jeg faktisk er sjovt.

1. Jeg kommer ofte til at kigge på sidste side i en bog - jeg ved ikke hvorfor for jeg tror egenligt ikke jeg vil kende slutningen og det er heller ikke det jeg kigger efter - måske er det bare en vane. Jeg elsker at læse og leve mig ind i et skønlitterært univers. Og jeg sidder ofte med en tom fornemmelse indeni når en 4-7-10 binds serie er slut, men så bliver jeg ramt af den næste bog og så går tomheden over.
2. Jeg er glad for at have et arbejde, hvor jeg ikke må have makeup på. For mig er det en rigtigt god grund til at have job i medicinalproduktion/kvalitet.
3. Jeg synes godt om shopping i udlandet. OK det er en let underdrivelse. OK måske knapt så let.
4. Jeg kan godt lide at købe dimser til hobby og jeg er en samler, selvom jeg øver mig jævnligt i at smide ud.
5. Jeg er glad for at være farmaceut og hvis jeg skulle vælge noget at uddanne mig til i dag, ville jeg vælge det samme igen.
6. Jeg er optimist og kun lidt naiv, men dog naiv. Jeg tror på at når der sker noget som ikke er godt, så er det bare midlertidigt og at "der ikke er noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget"
7. Jeg laver ofte noget uden at vide hvad det skal bruges til. Dette gælder dog desværre ikke på mit arbejde, hvor det ville være lækkert at være så meget foran at jeg kunne lave en stribe opgaver uden at kende målet med dem. Men hjemme i køkkenet bliver der ofte lavet syltetøj, som lidt for ofte ikke lige bliver spist.

Jeg burde egentligt give stafetten videre, men da jeg er lidt langsom i optrækket til bloggeri lige for tiden (indsæt passende dårlig undskyldning - manden er ved at skifte job, min fødselsdag, influenza, småfolks nærvær) tror jeg alle har fået, som jeg vil læne mig op af kagekonens model og opfordre dem som har lyst til selv at tage stafetten op og være med - eller send en mail og så tagger jeg gerne. 

Etiketter: