En anden hverdag
Vi har rystet posen og verden ser nu lidt anderledes ud i det walmarske hjem. Manden drog i går mod vest for først at komme hjem igen sidst på ugen - altså fredag kl ca. midnat. Han drog afsted med min nye bil og vores gæsteseng, vores ekstra bord, nogle stole og en masse køkkendims og tøj og en hel masse andet. Tilgengæld er nissen så flyttet ind i vores hus. Nissen lægger tøj frem om natten og smørrer madpakker og sætter morgenmaden frem - den er altså lidt klog den nisse. Tilgengæld så er ungerne glade for det tøj nissen har valgtog accepterer fuldt ud den slags morgenmad som står på bordet. Måske kan man diskutere det pædagogiske i at lyve for sine børn. Og NU forsvandt alt strøm i hele hytten og lyset slukkede hos naboen og nu savner jeg manden- hjælp - og fortsættelse følger....
Etiketter: hverdagsliv, projekt apotek, tanker
6 kommentarer:
Hvad sker der dog i det lille hjem?
Man MÅ gerne "lyve" lidt for sine børn. Det er jo for at de ikke skal være så kede af det.
Knus Grith
Kære Grith
Lige nu "lyver" jeg for at det skal være nemt for mig - og nissen er altså en praktisk hjælper - Ane glæder sig til at se hvilket tøj han har lagt frem.
Lars vil gerne være apoteker og for at kunne blive det skal han bruge noget relevant apotekserfaring og de rigtige kurser. Og der er meget arbejdsløshed for apoteksfarmaceuter på sjælland, så der er fleksibiliteten ikke så stor med hensyn til at give de rigtige kurser til en som åbenlyst gerne vil forlade arbejdspladsen igen så hurtigt som muligt (1½-2 år), så derfor dette valg af Hadsund apotek, hvor apotekeren gerne vil gå på pension om en to års tid og gerne vil have at der evt. er en som gerne vil overtage apoteket - så Lars har fået lejlighed i Hadsund og bor så derovre fra tirsdag til fredag (lørdag middag i hver anden uge). Og jeg er så blevet "alenemor" fire-fem dage om ugen. Det er så planen at Lars skal skrive sit masterprojekt i sin master of drug management de dage han er der ovre om aftenen, så han hurtigere får samlet point til at blive apoteker. Så derfor sker der meget i det lille hjem, som føles stort alene om aftenen. Og derfor ny bil og en masse andre ting.
Kære Signe.
Det forstår jeg godt du gør - det er en hård omvæltning for alle. Og når man pludselig går fra to til en til de praktiske ting bliver man nød til at gøre det nemt for sig selv.
Du skal jo stadig have overskud til ungerne.
Det er da dejligt at han har fået den mulighed, også selv om det bliver nogle hårde år.
Og skulle du have brug for at snakke eller komme ud og lave noget så kan du jo skrive eller ringe, så kan vi jo finde ud af noget.
Jeg håber det hele kommer til at gå godt for jer men den nye hverdag.
Knus Grith
Kære Grith
Jeg er rigtigt glad for dit tilbud. Det varmer rigtigt meget og jeg vil gerne tage dig på ordet på et tidspunkt.
Det første par dage har været gode og fungeret godt og ungerne har været glade og det smitter altså på mig. Men der er da mere arbejde, omend det kunne have været værre, hvis nu Lars havde været den overhuslige type - det er han altså absolut ikke.
Det er nu alligevel lidt tomt om aftenen, så jeg tænker at jeg måske også kan nå en masse af de ting, som tænger - rydde ud i klædeskabe og reoler og måske lave noget sukkermodelering og andet nusseri og måske nå at sy.
Og på den gode side så tror jeg egentligt det giver ungerne lidt ro kun at skulle forholde sig til en voksen som mener noget og ikke at have mulighed for at forsøge at omstøde vores afgørelser. Jeg tror vi kommer til at savne hinanden så meget at det ikke er en selvfølge at være sammen når det er hverdag. Vi har jo efterhånden kendt hinanden i 12 år eller deromkring. Og Lars har været ked af alle sine postgraduate job med undtagelse af de to gange han har haft en chef som han virkeligt så op til (en reklamemand/kømand og en farmaceut, som siden er blevet apoteker). Der har da også været gode tider, men overordnet har han nok haft 6-7 år med job som ikke rigtigt gjorde ham glad. Og jeg kan mærke at han vil sin nye chef på samme måde som den chef som blev apoteker. Og jeg vil gerne have en mand som er glad over at skulle på arbejde og glad fordi han har haft en god arbejdsdag. Og jeg vil gerne have en mand som tror så meget på sine drømme at han rent faktisk går efter dem, selvom han så må lide det afsavn af mangle os i en kort periode.
Lars har en gammel aftale om en fisketur i august på det gule rev ud for vestjylland. Det kommer til at betyde at han ikke ser sine børn i to uger og da det gik op for ham blev han rigtigt ked af det. Og jeg blev faktisk lidt glad fordi han opdagede at det var temmeligt øv. Så midt i at det er lidt hårdt, så tror jeg det bringer en masse gode ting med sig.
Og jeg savner ham at småsnakke med om aftenen. Så det er måske også godt for mig.
Jeg håber forresten vi ses på søndag i Espergærde.
Knus
Signe
Tusinde tusinde tak for in dejlige kommenatr på min blog Signe♥ Blev enormt glad for den. Skal love for at du er midt i en periode med omvæltninger men du lyder nu positiv. Det bliver selvfølgelig ikke let men er sikker på at der kommer noget rigtig rigtig godt ud af det. Tror også på at det kan være meget godt på den måde at finde ud af hvor glade man egentlig er for hinanden. Heldigvis ser I ham jo også hver uge. De varmeste tanker og knus♥
Kære Tina
Selv tak.
Jeg er nu også positiv - nu er den første uge næsten gået og det går godt. Og det er nok sundt at opdage kærligheden i savnet og i lysten til at give det vi drømmer om ved fx frihed, så jeg er positiv omend der er lige lovligt meget husarbejde i at være alen med to små mennesker og et stort hus.
Signe
Send en kommentar
<< Startside